23948sdkhjf

Hedensted finder ny købmand efter dramatisk fyring

Rema 1000 i Hedensted får inden alt for længe ny købmand. Det bliver Jens Sørensen, Rema-købmand i Ejby, der overtager i Hedensted, så snart der er fundet en afløser til Ejby-butikken.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Udnævnelsen sker, efter Rema 1000 Hedensteds tidligere købmand gennem 15 år, Chano Nymann, sidste måned blev fyret med omgående virkning, hvilket skabte en del postyr i lokalområdet. 

Ifølge hans hustru skyldtes fyringen, at købmanden foruden penge også havde aflønnet personalet i naturalier, hvilket er imod Rema 1000's politik.

- Jeg har været rigtig glad for at være købmand i Rema 1000 Ejby, og det er selvfølgelig vemodigt at tage afsked med både kolleger og kunder i butikken, siger den kommende Hedensted-købmand Jens Sørensen i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Da muligheden for at blive købmand i Rema 1000 i Hedensted bød sig, vidste jeg med det samme, at jeg måtte slå til, og så var det jo bare rigtig fedt, at jeg blev valgt.

I mellemtiden er butikken blevet drevet af en afløser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094